50982243
KRANIO SEKRAL TERAPI

 

Hvad er Kranio Sakral Terapi?

 

Kranio Sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egne ressourcer med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse.

Behandlingsformen bygger på, at kroppen bliver “hørt og imødekommet” ved, at terapeuten med sine hænder “lytter” til mærkbare rytmer og bevægelser i kroppen. Disse rytmer eksisterer livet igennem. Terapeutens respektfulde måde at møde kroppen på gør, at kroppen aktivt slipper sine bevidste og ubevidste spændinger. Alt i kroppen består af celler og hver celle er en del af vores energisystem. Derfor kan al manuel terapi, herunder Kranio Sakral Terapi, betegnes som arbejde med det enkelte menneskes energi og kroppens egne ressourcer. 

Kranio Sakral Terapien arbejder med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer og har hermed indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet og har dermed en effekt på hele kroppen. 

 

Hvordan foregår en behandling?

 

Du ligger afslappet på en briks, mens behandleren med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, (især omkring hoved, rygsøjle og bækken). Du vil ofte opleve en dyb afspænding en nærmest meditativ tilstand.

Enkelte gange er én Kranio Sakral Terapeutisk behandling nok men når der er tale om længerevarende og kroniske problemstillinger, må der påregnes flere behandlinger. Du kan dog forvente at mærke positive forandringer inden for de første 3 behandlinger.

 

Jeg har i 2019 taget kursus i "kst"  ansigt og hoved, og på et smerte behandlings kursus, lærte jeg "kst" ryg, skulder og bækken.